OM UNGTYREN

Hvad er Ungtyren?


Ungtyren er en nicheproduktion, med base i Nordsjælland, der tilbyder kvalitetskød med en fantastisk god smag - i mere end én forstand.

Kødet stammer fra jerseytyrekalve, der er blevet til overs i mælkeproduktionen, og derfor normalt aflives kort efter fødslen, men som på denne her måde får et fantastisk liv, og ikke mindst et værdigt formål, hvor dyrevelfærd, etik og miljø, er nøgleord fra start til slut. 

Hvordan?


Kalvene opkøbes hos lokale landmænd, når de er gamle nok, og bor derefter sammen i tætte flokke, hvor de får venner for livet. Det er ikke sjældent, man ser to små kalve, der fandt sammen som blot få uger gamle, stadig gå og græsse side om side som store ungtyre. 

 

Om vinteren bor kalvene sammen i store dybstrøelsesbokse, hvor de fodres naturligt - med ikke bare danske - men også lokalt producerede råvarer. En win-win for både tyrekalve, de lokale landmænd og ikke mindst miljøet. 

Om foråret og sommeren er det dog tyrekalvene virkelig brillerer. Her får de lov at vise sig som de eminente naturplejere de faktisk er, og ungtyrene kan derfor findes på fredede naturarealer rundt omkring København og omegn. 

Det er et fantastisk liv for tyrene, som for det første får lov at gå og nyde en naturlig tilværelse vi alle kan glæde os over, med rigelig motion og en god varieret kost, og samtidigt er det den mest skånsomme og miljøvenlige måde man kan få plejet naturen på, så den fortsat kan bibringe vækst til fauna, og flora, til gavn og glæde for alle.

Når kalvene ikke længere er kalve, men store ungtyre, og har haft et godt liv, aflives de enten ude på marken, hvor de går på græs, eller hjemme i stalden (afhængigt af årstiden) - på den måde når de aldrig at opdage hvad der skete, og oplever derfor aldrig transport til slagteriet eller stress af nogen som helst art, og på den måde kan vi garantere man ikke ser skyggen af "kødtræthed" når man køber kød fra Ungtyren. Det er god dyrevelfærd!
 

 

Hvad med kødet?


Jerseyracen er oprindeligt en malkekvægsrace, som på trods af den er mindre, og ikke kan levere helt samme mængde mælk som sine sortbrogede kusiner, stadig kan være med i spillet, fordi den har en særdeles god sundhed, et generelt godt temperament, og leverer en højere fedtprocent i mælken.
 

Desværre er den så mindre i størrelsen, og den vokser også langsommere på trods af den æder næsten samme mængde som andre kvægracer, og har generelt en langsommere tilvækst, hvorfor den stort set er blevet opgivet som konventionel slagtekalv. Det er etisk et kæmpe dilemma, men også et stort spild, fordi den langsomme tilvækst faktisk også er det, der gør kødet helt ekstraordinært godt, hvilket afspejler sig i jerseyernes korte kødfibre og en helt unik fedtmarmorering inde i selve kødet, som begge dele kvitterer med garantimørt og virkelig smagfuldt kød, der i langt de fleste tilfælde, kun kræver en skånsom tilberedning.

Det er derfor heller ikke helt tilfældigt at dyrene slagtes som ungtyre, da man her netop får den fantastiske smag af oksekød, men samtidigt den sublime mørhed intakt, og en dyb rød farve, fra naturligt og græsfodrede dyr.

Så hvis man vil have mørheden fra kalvekød, men smagen af rigtigt oksekød, er der her den perfekte kombination, som helt klart skal prøves! Når først man har set hvad kød fra ungtyre kan byde på, kan det være meget svært at gå tilbage. :)


 

Okay, men hvad så med miljøet?

 

Dilemmaet om rødt kød, i særdeleshed oksekød og dets effekt på miljøet, herunder især klimabelastningen, har efterhånden været oppe og vende en del gange, og er blevet en ret elementær faktor, når man i dag skal træffe beslutningen om at købe kød. Jeg vil gerne tilbyde en løsning, hvor man stadig kan nyde en god bøf med god samvittighed - ikke kun over for dyret, men også for klimaet. Jeg kan ikke ændre at tyrene er drøvtyggere, der vil producere en mængde metan som en del af deres fordøjelse, men Danmark er et at de lande der har forsket allermest i drøvtyggernes fordøjelse, og der er derfor nogen andre faktorer man kan tage med i spil, som selvfølgelig er en helt basal del af Ungtyrens koncept.

For det første kan man skrue på selve mængden af metan der dannes under fordøjelsen, baseret på hvilke fodermidler man fodrer med, men der er også hele regnestykket i hvor meget CO2 det har kostet at producere selve fodermidlerne. Det har selvsagt kostet langt mere CO2 at fodre med soja (en meget almindeligt anvendt proteinkilde) der oftest skal importeres hele vejen fra Sydamerika, end et dansk alternativ, som f.eks. hestebønner, raps eller andre lignende proteinkilder, der kan dyrkes lokalt. Derfor fodres tyrene også med så få tilskudsprodukter som muligt, og dem de får, købes ved en lille lokal foderstof i Nordsjælland, med råvarer der dyrkes i lokalområdet.

Ud over fodringen er der også logistikken og transporten, og heri ligger én af de største årsager til, jeg hev pælene op fra Sønderjylland og flyttede til Sjælland. For at kunne lægge min produktion i forbrugernes baghave så at sige, og derfor ikke skulle ligge og transportere kød fra den ene ende af landet, til den anden.

Alt bliver derfor holdt så lokalt og tæt på slutmålet, som det nærmest overhovedet er fysisk muligt.

Endelig er der den faktor der hedder naturplejen, og der kan argumenteres for at køerne bidrager positivt i deres CO2-regnskab, ved at kontribuere til trivslen af den natur der skal optage noget af det CO2 som vi udleder. Det giver god mening at et alsidigt og frodigt naturområde, der bliver holdt ved lige, og hvor de store planter, der virkelig kan binde noget C02, bliver plejet og bibeholdt, netop har et langt større optagelsespotentiale, end et område kvalt i mindre og uholdbare planter som brændenælder og tidsler.

Klimadebatten er et område i stadig stor udvikling, og hvor der stadigvæk forskes enormt meget på området. Vi fortsætter derfor med at følge udviklingen og justere undervejs, hver gang der åbner sig et potentiale for en grønnere og mere CO2-neutral produktion.

Målet er at kunne tilbyde Danmarks mest CO2-neutrale oksekød, uden at der er gået på kompromis med nogen af de andre værdier.
 

 
Bag konceptet


Mit navn er Selma, og jeg er en 28 årig landmand, der oprindeligt kommer fra det Sønderjyske. Jeg er faglært landmand, med speciale i kvæg, og har derudover læst videre til agrarøkonom, fra Gråsten landbrugsskole.

Det var igennem min uddannelse jeg fandt ud af hvilken skæbne det egentlig er der bydes så ufattelig mange jerseytyrekalve hvert år, og det var der jeg første gang tænkte "det skal simpelthen være løgn" - og så var den første spæde idé ellers spiret.

Jeg havde stadig nogen års uddannelse tilbage, så der var tid til at finjustere undervejs, og finde ud af hvordan det her egentlig skulle strikkes sammen, så jerseytyrekalvene også kunne få et formål, og et liv, og da jeg så undervejs lærte om disse fredede, bevaringsværdige naturarealer, der ligger rundt omkring i landet, som har langt bedre af at blive plejet naturligt ved afgræsning, ja så voksede drømmen ellers, og tog form.

November 2017 skulle blive datoen, hvor jeg hev alt op med rode, og flyttede til København. Jeg havde ingen dyr, intet job, og startede med at bo midlertidigt hos min bror i en lejlighed på Vesterbro - men jeg var trods alt ét skridt tættere på, drømmen og så tog tingene ellers fart derfra.

Februar 2018 hentede jeg de første spædkalve, og i dag har jeg lejet en stald i Rågeleje, der fungerer som deres vinterlogi, og 15 hektar helt fantastisk naturareal i Stenløse, som udgør sommerlogiet for både kalve og hestene.
 

Den samlede pakke

Jeg har valgt at tage det hele skridtet videre, og har indflettet mine andre store passioner i drømmen, og bruger derfor både hest og hund til arbejdet med kreaturerne, hvilket gør mit arbejde mere effektivt, og dyrene nyder at have et job - og på den måde kan jeg klare mig helt uden mekaniske alternativer.

Lykken er en sensommeraften at ride ud i solnedgangen, og se at alle dyr har det godt og trives i deres lille naturparadis.

© 2018 by UNGTYREN - Selma A. Jensen